Stress
Effektiv stressbehandling med tankefeltterapi
Flere steder omtales stress som den nye eller moderne folkesygdom – men hvad der ofte overses er, at stress IKKE er en sygdom – men som udgangspunkt en helt naturlig og hensigtsmæssig alarmtilstand, der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve.
Stress er ikke en sygdom, men vedvarende langvarig stress kan udvikle helbredstruende problemer – herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme, forværring af allerede eksisterende sygdomme samt adfærdsændringer.
Stressreaktionen har til formål at sætte os i stand til at håndtere og tilpasse os de belastninger, farer, trusler og udfordringer, vi stilles over for i dagligdagen. Som regel er vi i stand til at håndtere belastningerne, udfordringerne og situationen, sådan at når opgaven er løst eller faren er ovre, så aftager eventuelle stresssymptomer.
Hvorfor får vi stress?
Stress opstår når der er ubalance mellem de krav, forventninger eller belastninger – som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv.
Det er vigtigt at understrege, at stress først og fremmest hænger sammen med vores oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os – ikke begivenhederne i sig selv.
Tankefeltterapi er yderst effektivt
Kombinationen mellem psykologisk rådgivning og østens visdom om vores energibaner/meridianbaner er utrolig effektiv i behandlingen af stress. Læs mere om tankefeltterapi her.
Inden vi går i gang, er det vigtigt for mig at sige, at det er DIG der er eksperten i dit liv .
Sessionen starter med at vi klarlægger, hvorfor du er kommet og hvad det er du har brug for hjælp til. Stress har nemlig mange “ansigter”.
Jeg vil kort gennemgå, hvad en session her hos mig går ud på, Du og jeg finder sammen ud af hvad der er på spil hos dig og efterfølgende kombinerer vi den psykologiske rådgivning med tankefeltterapien, som går ud på og hvordan du for energien og roen tilbage i din krop, hvilket er ved ganske få og enkelte øvelser. Derefter går vi i gang med at arbejde, vi samtaler omkring dine udfordringer medes jeg tapper/banker på punkter på dit hoved, på hænder og få andre steder. Inden jeg begynder at tappe/banke har vi selvfølgelig afstemt at det er okay med dig. Det gør ikke ondt og tapningen foregår uden på dit tøj.
I de fleste tilfælde skal der ganske få behandlinger/sessioner til for at der er kommet kontrol over krop, tanker og dine følelser igen.